Bogen bliver samtidig startskuddet til, at bønder i Danmark begynder at stille spørgsmålstegn ved måden, landbruget er ved at udvikle sig på. De dropper marksprøjten og midt i 1970’erne begynder en nye generation af landmænd at organisere sig. Betegnelsen økologisk jordbrug anvendes første gang. I begyndelsen er det kun få, der tager dem seriøst, men der skulle ikke gå meget mere end 10 år, så vedtog det danske folketing den 10. juni 1987 verdens først lov om økologisk jordbrug, og tre år efter så danskerne for første gang Ø-mærket på deres fødevarer.