Økologiske gulerødder er blandt de ting, der fortæller mest om danskernes liv i den første del af det 21. århundrede. Øko-gulerødderne blev udvalgt sammen med blandt andet smartphonen og Harry Potter-bøgerne, da Nationalmuseet sammen med en jury for er par år siden udvalgte en række ting til en udstilling om Danmarkshistorien fra år 2000 og frem.
Økogulerødderne var også at finde i den første tilbudsavis på økologiske varer, som SuperBrugsen udsendte i 1993. I dag er gulerødder en af de varegrupper, hvor økologien har den største markedsandel. Cirka halvdelen af alle gulerødder, som bliver solgt i Danmark, er i dag økologiske.